I min vennegruppe har vi et spørgsmål, som vi stiller til alle nye mennesker vi møder. Eftersom vi rejser rigtigt meget sammen, og ofte sover på Hostels rundt omkring i verden, så møder vi en helt masse sjove mennesker. Det spørgsmål vi stiller til næsten alle sammen er: “Hvis du kunne møde en hvilken som helst kendt person, hvem ville du så gerne møde?”.
Det er nemlig et ret uskyldigt spørgsmål, som plejer at få folk til at tænke. Og det svar de kommer med, kan næsten altid bruges til at lære dem bedre at kende. Og det er hele formålet: når man møder folk på sine rejser, er der nemlig næsten altid begrænset med tid til at lære dem at kende. Jo hurtigere man kan komme ind på livet af hinanden, jo mere kan man få ud af det tidsbegrænsede venskab man er ved at opbygge.
Der er dog et svar på dette spørgsmål, som i min verden er bedre end noget som helst andet. Det er et svar, som vi i min vennegruppe faktisk er begyndt at introducere direkte ind i spørgsmålet. Det giver nemlig super god mening!
Vi stillede nemlig det almindelige spørgsmål til en australsk fyr vi mødte på et hostel i Frankrig. Han var fløjet til Tyskland, havde købt sig en Renault Kadjar der, og kørte nu rundt i Europa. Det var bare ham, hans lille rygsæk og den nye bil.
Normalt tænker folk over spørgsmålet i et par minutter, og siger så et navn vi ofte har hørt mange gange før. Ham her tog derimod spørgsmålet utroligt seriøst, og nægtede at give et hurtigt svar. Han bad os om at give ham tid til virkeligt at tænke over det. Vi fik intet svar fra ham den dag.
Den næste dag var han stadig i tvivl. Det gjorde mig nysgerrig: hvordan kunne han gøre så simpelt et spørgsmål så avanceret? Jeg bad ham om at dele sin proces: hvad var det, han overvejede? Han fortalte os, at han havde haft nogle hurtige første indskydelser. Men at han følte de var suspekte: han havde for længe siden lært, at hans intuition ikke altid var til at stole på. Og en magisk chance for at møde en hvilken som helst kendt person var nok noget, man kun fik tilbudt én gang i livet. Så det var værd at tænke sig ordentligt om, før man valgte.
Til sidst gav han os et svar. Det var ikke en person nogen af os havde hørt om før. Jeg husker ikke engang navnet nu: men han var åbenbart ret stort indenfor surfing?
Igen var jeg nysgerrig efter, hvordan han var kommet frem til denne person. Han fortalte, at han valgte at omformulere spørgsmålet overfor sig selv. En af de ting han elskede at lave med sine bedste venner var at spille brætspil. Han ville helst møde en kendt person, som kunne blive en god ven på sigt. Så derfor ændrede han spørgsmålet til: “Hvilken kendt person ville jeg helst sidde og spille et brætspil med?”.
Det lyder måske simpelt, men jeg syntes det var helt og aldeles genialt! Der er så mange kendte mennesker derude, som vi tror vi gerne vil møde. Men ville vi rent faktisk have lyst til at sidde og spille et brætspil med dem? Det er en genial måde at formulere spørgsmålet på, så vi rent faktisk finder frem til det rigtige svar.
