Biler

Bilernes Moderne Teknologi Behøver ikke Overvælde Førerne

photo-1569077250375-a04a68fe3abd

Det er ganske fantastisk, hvor hurtig den teknologiske udvikling den går. For 20 år siden var en computer en kæmpe stor maskine, der i bedste fald kunne vise hvide bogstaver på en sort skærm. Dengang var en telefon noget der sad fast i væggen, og som kunne bruges til én ting: at foretage et opkald til en anden telefon, der sad fast i en anden væg.

I dag har vi computere der er flere tusinde gange kraftigere, og vi kalder dem for en ”telefon”, fordi én af deres hundredvis af funktioner er, at de trådløst og hurtigt kan ringe til enhver anden telefon, i enhver anden lomme. Det er svært at beskrive denne enorme eksplosion i computerkraft og teknologi, og det er derfor heller ikke underligt, at det kan være svært at følge med. Det er heller ikke altid man behøver at følge med: mange klarer sig fint med en klassisk mobiltelefon, der blot kan ringe og sende SMS’er. Har man lyst, kan man fint holde sig til at sende emails, og behøver ikke hoppe på hver eneste nye sociale medie-platform der annonceres. Vi kan til en vis grad selv styre, hvor meget af den nye teknologi vi har lyst til at bryde hjernen med.

Eller sådan burde det være. Men rigtigt mange mennesker, der ikke er specielt teknologi-interesserede, er blevet ganske overvældet, når de har bevæget sig ud for at købe en ny bil. En bil plejede at være ret simpel: du træder på speederen, og bilen kører hurtigere. Du løfter foden, og den kører langsommere. Træder du på bremsen, så stopper den. Drej på rettet, og bilen kører i den retning, du drejer. Simpelt og ligetil: man behøver ikke læse en 100 siders manual for at forstå konceptet.

Men de nye biler erfyldt til bristepunktet med teknologi. Det er fantastisk hvis man elsker den slags, og det åbner da helt sikkert nye muligheder. Ingen er interesserede i, at vi stopper den teknologiske udvikling, eller stopper innovationen når det kommer til biler. Men hvad med at vi lige tog højde for dem, der bare gerne vil kunne køre i en ny og moderne bil, uden at skulle interagere med avancerede og komplekse computersystemer blot for at kunne komme ud at handle?

Her må Volvo V-40 siges at gøre sig positivt bemærket. Med Volvo V-40 har Volvo ikke bare formået at skabe en bil der er ligefrem og forståelig, men samtidig gjort det uden at gå på kompromis med de fordele, som teknologien giver. Teknologien er der, men der er fra start til slut lagt fokus på, at den skal være intuitiv at bruge. Man behøver altså med andre ord ikke at være et computer-geni eller en teknologi-ekspert for at kunne køre en Volvo V-40 – man sætter sig bare ind, og gør det, der føles naturligt.