HOBBY

HOBBY

Top 3 tips til en interessant og levende udstilling

Udstilling

Jeg har igennem længere tid undret mig over hvad det er der gør forskellen på en udstillingsplads, til f.eks. messer, markeder og udstillinger hvor virksomheder præsenterer sig selv. Hvorfor er nogle boder spændende og flittigt besøgt af mange gæster, mens andre står tomme og forbipasseres? Der er klart at der først og fremmest skal være et blikfang, som vinder opmærksomheden. Det kan være et banner, en plakat eller et beachflag. Herefter skal der være noget som hurtigt derefter gør yderligere inspektion nødvendig og pirrer nysgerrigheden hos den der har fået opmærksomheden rettet mod standen. Man skal ikke frygte at man bliver talt efter munden eller mødt af en ivrig sælger. Det bedste er at kunne skabe en følelse af at der er noget interessant, men det kræver at man lige kigger nærmere, stiller et spørgsmål – evt. får en kort forklaring eller snak. Det ændrer også fokus fra salg til oplysning, hvilket er det mange efterspørger FØR de får pungen op af lommen og vælger at tro på et produkt. Meningen med udstillingssystemer er jo faktisk ikke direkte at sælge en masse, men at vække opmærksomheden hos en masse potentielle kunder og forbrugere. Det giver dem muligheden for at finde ud af 1) hvad de ikke vidste de manglede, 2) yderligere viden og oplysning omkring noget de har fornemmelsen af at mangle (din mulighed for at bekræfte at de mangler det), 3) hvor de kan anskaffe produkterne/servicen, hvilket omfang den løse deres problem eller mangel, og ca. hvilket budget de skal forvente. Dette er dine 3 trin til en succesfuld fremvisning. Samtidig er det DIG og din virksomhed som har æren af at gøre dem klogere, og du vil virke som den troværdige kontaktperson indenfor det område som de mangler ekspertise på. Men hvis du fejler i en af de tre trin, efter du har fanget opmærksomheden, kræver det at du dygtiggør dig, enten kommunikativt eller fagligt. Men du havde ikke chancen for at gennemføre de 3 trin, hvis du ikke først havde fanget opmærksomheden og derfor er de tre trin i virkeligheden kun vigtige for den interessante og levende udstilling. Fordelen ved et beachflag frem for et banner eller en plakat, er at den er mere festlig, dekorativ og levende. Den har flere associationer med noget positivt end noget negativt, fordi du ser dem mere til ikke salgsrelaterede arrangementer som sport, stævner, festivaler og udstillinger. Samtidig er farver godt, men lad være med at overdrive. Det skal virke professionelt og ikke barnligt, med mindre du bevidst vil skabe et udtryk der er mere uformelt, og det direkte indgår i din strategi for opmærksomhed. Så længe du ved at du også mister potentielt interesserede ved at lave en komisk eller decideret pinlig udstilling.

HOBBY

Vælg det rigtige udstyr til jagten

Jagt

Er du jæger og elsker at nyde fritiden i naturen, så ved du også, hvor vigtigt det er at have det rigtige udstyr til rådighed. Herunder kan du finde inspiration til jagttøj, jagtstole og andet udstyr, der hører sig til jagten.

 

Dit tøj er vigtigt

Dit jagttøj er meget vigtigt, hvis du vil have en succesfuld jagt. Det skal være med til at give dig komfort og holde dig varm på de kolde jagtmorgener. Jagttøj strækker sig helt fra top til tå, og du skal derfor overveje alt fra strømper til hue. Det er en stor fordel, at du har puder på dine bukser, i tilfælde af at du skal ned og sidde på knæ eller ligge i en stilling, der kan være hård for knæene. Det er ligeledes en fordel, hvis det meste af dit tøj er vandtæt, så du ikke bliver våd. Tænk også praktisk, så dit tøj har nogle lommer, så du kan opbevare både en kniv, patroner og eventuelt et høreværn. Tænk også i om dit tøj skal have en camouflerende effekt, og overvej ligeledes om du skal have yderligere sløring til dit ansigt.

Våbnet er altafgørende

Våben er en kompleks størrelse, og det kan derfor være svært at vælge det rigtige våben til den rigtige jagt. Det er jagtformen, der afgør, hvilken kaliber og våben du skal bruge, og derfor skal du overveje, om det er bukkejagt, rævejagt, fuglejagt eller en helt anden form for jagt, du skal på.  Salonrifler er eksempelvis gode til at jage mindre dyr, mens et jagtgevær er optimalt ved jagt efter lidt større dyr. Det er vigtigt, at du kender formålet eller spørger eksperter til råds omkring, hvad der er bedst for dig. Meget af dette lærer du dog også, imens du tager jagttegn, men man kan aldrig tilegne sig for meget viden, og du kan altid lære noget nyt.

 

Gå ikke på kompromis med kvaliteten

Hvis du er en dedikeret jæger, så ved du, hvor vigtigt det er at have den bedste kvalitet, uanset om det handler om tøj eller våben. Er du ny i faget, så anbefales det, at du søger råd hos folk, der har erfaring og kender en masse til jagt. Kvalitet er nemlig et nøgleord, når det kommer til jagt og jagtudstyr. Dit tøj skal være af så god kvalitet, at det kan modstå vind og vejr og give dig den bedst mulige komfort. Ekstraudstyr som jagtstole og våbenstativer skal ligeledes være af så god kvalitet, at de ikke knækker, når man bruger dem. Sikkerhed er et andet nøgleord, når man har med våben ude i det fri at gøre. Derfor skal dit våben have alle nødvendige sikkerhedsgodkendelser, og du skal vide, hvordan man håndterer et våben. Afprøv altid dine våben på lukkede områder, inden du tager den med ud i naturen på jagt.  Hvis du følger de ovenstående råd, vil du være klar til at opnå en succesfuld jagt.

HOBBY

Sådan Sætter du Gipsplader Op – En Guide for Begyndere

Gibsplader

Hvis du nogensinde har taget dig tid til, at se en dygtig fagmand sætte gibsplader op, så er du måske en anelse forundret over, hvor hurtigt og nemt det ser ud til at være for dem. Jeg har set venner, der arbejder med det til hverdag, bruge intet andet end et målebånd og en kniv, til at lave alle de nødvendige nedskæringer og udskæringer. For den gennemsnitlige boligejer, der måske gerne vil spare lidt penge på et hjemmebyggeri, ved at gøre det selv, eller med lidt hjælp, kan det at arbejde med gips være meget skræmmende. Især hvis man aldrig har gjort det før. Der er en del fysisk arbejde involveret her, og det er især hårdt hvis du er alene. Jeg har netop ombygget mit eget badeværelse, hvilket ikke var den største opgave i verden, da det kun måler 2,5 x 2,5 meter. Alligevel var det noget der gav sved på panden. Men uanset størrelsen på rummet, så har jeg gode nyheder til dig: du kan godt gøre det selv. Det kræver bare lidt tålmodighed og denne guide for begyndere.

Formålet med denne artikel er at hjælpe dem, der arbejder på deres første projekt, hvor gibsplader er involveret. De erfarne veteraner og professionelle håndværkere har deres egen måde at gøre ting på, og har udviklet deres egne teknikker, genveje og forretningshemmeligheder. Hvis du lige er begyndt, vil jeg foreslå, at du køber et et par ekstra gipsplader, i forhold til hvad du forventer at få brug for. Du vil komme til at lave fejl, og det må du bare tage med, som en del af læringsprocessen. Hvis du har en ven, der allerede har en masse erfaring med at arbejde med gips, så foreslår jeg, at du byder ham på en af hans yndlingsøl, og får ham til at komme over og give dig nogle gode råd, mens du arbejder.

Lad os starte med at se på hvilke værktøjer og ting, der vil være nødvendige, for at du kan gennemføre et arbejde med gibsplader. Første ting på listen er selvfølgelig selve gibspladerne. Det er vigtigt at forstå, at når man arbejder med gips, er størrelsen vigtigt. Man vil altid bruge de største stykker, der er mulige, for at skabe det mindste antal sømme. Jo mindre sømme der er at tape og sætte sammen, jo bedre vil det se ud, og jo glattere vil dine vægge være bagefter. Da jeg skulle bruge gibsplader på mit 2,5 x 2,5 meters badeværelse for eksempel, var jeg ude for at finde gibsplader på 3 meter. Du kan aldrig helt undgå sømmene, men du kan begrænse hvor mange der kommer til at være.

Dernæst har vi brug for en god trådløs boremaskine, og meget gerne 2 eller 3 batterier. Jeg vil også anbefale at have to opladere, så du altid har et batteri til opladning, og et ekstra batteri der allerede er fuldt opladt. Min personlige præference er en 18 volts trådløs boremaskine. Nogle mennesker foretrækker 14,4 volt til dette projekt.

Nu hvor du har de rigtige materialer, og det rigtige værktøj, er det bare at lytte til hvad din ven siger. Mange af tingene vil give sig selv, når bare du har lagt det rigtige fundament.

HOBBY

Sådan Skaber du Sjove og Varme Rammer på Arbejdspladsen

Arbejdesplads

Du har måske oplevet at arbejde på kontorer, hvor der er et positivt eller et negativt miljø. Måske har du oplevet hvordan en optimistisk arbejdsplads, forvandlede sig til at blive negativ, fordi cheferne bragte folk ind, der ikke passer til den ellers positive kultur. Organisationer består af forskellige typer mennesker, og hver af disse medarbejdere har en tendens til at interagere i forskelligt, og i forskellige sammenhænge, hvilket ofte kan føre til misforståelser og spændinger. Her er nogle simple tips til, hvordan du kan skabe et optimistisk og motiverende miljø på din arbejdsplads.

Er giftig adfærd tolereret på kontoret? Er der medarbejdere, der opfører sig krævende, uhøfligt, nedslående og arrogant overfor dig eller andre? Disse er blot nogle af de ting, du skal arbejde på at fjerne, for at kunne opbygge et optimistisk arbejdsmiljø. Forstår din chef implikationen af, at være tolerant overfor denne giftighed? Kan du dokumentere hvordan de negative holdnings påvirker  medarbejderne, samt deres moral og produktivitet?

Sæt pris på de dage, hvor alting går godt. Du behøver ikke at vente på en krise, eller at nogen skal komme med en udfordring, før du kan vise forståelse. Den daglige drift af firmaet bør også komplimentere på selv mindre måder. I en verden, arbejdet skal gå rigtigt hurtigt, er det en succes i sig selv, at sikre, at alle transaktioner udføres effektivt. Arbejd på at give komplimenter, når tingene går glat og når hele holdet gør et godt stykke arbejde.

Sørg for at skabe de rigtigt rammer for, at folk kan lære hinanden at kende. Hvis de kun ser hinanden i forbindelse med stressede arbejdssituationer, er det klart, at de ikke vil danne gode relationer til hinanden. Invitér alle medarbejderne ud til en omgang Paintball, eller sæt et bordfodboldbord op i hjørnet som folk kan slappe af ved i pauserne. Det er vigtigt at folk kan have det sjovt sammen, hvis de også skal kunne samarbejde på effektiv vis.

Giv plads til de forskellige personligheder på arbejdspladsen. Forskelle er uundgåelige i alle arbejdsmiljøer. Folk skal respektere hinandens individualitet, og altid huske, at det er til gavn for hele virksomheden at opføre sig pænt og tolerant. Dette kan bruges til at skabe en en optimistisk arbejdsplads. At forstå forskellene blandt mennesker, kan hjælpe med at udvikle harmoniske relationer. At forsøge at lukke øjnene for dem, eller benægte vores forskelligheder, vil bare gøre situationen værre.

Sæt desuden en proces i gang, der lægger op til, at de enkelte ansatte kan rådgive deres kolleger, og folk kan dele ud af deres erfaringer. Sørg for at alle kan rapportere fejl og udfordringer, og at alle kan studere hvad der er blevet rapporteret og byde ind med løsninger. Derved får alle en forståelse for de udfordringer andre står overfor, og alle kan hjælpe hinanden med at forbedre de ting, der ikke fungerer helt optimalt.

HOBBY

Sådan samler du hele familien

born-leger

Går du med et ønske om at tilbringe mere tid sammen med din familie?

Dette indlæg giver forslag på hvordan du samler familien.

 

Faste spisetider

Lav fx faste spisesteder ved morgenmad og aftensmad – Også i weekenden.

Saml familien omkring spisebordet, og hav en hyggelig tid sammen. Uddeleger forskellige opgaver til familiens medlemmer. Fx mor laver mad, lillesøster hjælper mor, storebror dækker bord og far rydder af.

Vær gode til at snakke sammen under måltiderne. Snak omkring hvordan jeres dag har været, hvilke planner har i dagen efter osv.

Prøv at holde stilen under morgenmaden også. Det vil give en god og hyggelig start på dagen. ¨

 

Fællesaktiviteter

Find forskellige aktiviteter som familien kan lave sammen.

Tag fx en kort løbetur sammen, eller gå en tur i skoven. Arrangerer forskellige gøremål i weekenderne, som inkludere fælles aktiviteter for familien. Tag fx på overlevelsestur i den nærliggende skov. Lav mad i naturen evt. over bål, og overnat i telt om natten.

Fællesaktiviteter vil automatisk knytte stærkere bånd i familien, og vil give nogle mindeværdige oplevelser.

Det behøver ikke nødvendigvis at være hver weekend. Men evt. én weekend hver måned hvor i som familie samles omkring en fællesaktivitet.

 

Støt børnene i deres fritidsinteresser

Går børnene til diverse fritidsinteresser? Så støt dem som familie.

Saml familien og tag til fodboldkamp når dit barn spiller kamp. Stå på sidelinjen og giv jeres støtte!

For det første giver det SÅ meget ekstra for det spillende barn – både sportsligt og personligt. Derudover giver det også familien gode minder og oplevelser.

Saml fx familien og tag til professionelle arrangementer indenfor dine børns fritidsinteresser – Kan fx være en landsholdskamp i håndbold, hvis dette lige er sagen.

 

Leg med dine børn

Børn elsker at lege med deres forældre.

Du kan samle hele familien ved at lege forskellige lege. Spil fx brætspil om aftenen, hvor alle familiemedlemmer er involveret. Der findes mange forskellige og underholdende spil til børn.

Snup fx en ”de voksne mod børnene” fodboldkamp i baghaven, og leg vandrig om sommeren.

Der findes mange forskellige muligheder for at lege med jeres børn, og dermed være samlet som familie.

Sportrookies.com

HOBBY

Huskelisten tll camping turen – Top 10 liste

camping

Forestil dig følgende scenarie: Du har tjekket ind på den hippe campingplads i det sydlige Frankrig. Du har kørt 20 timer og glæder dig usandsynligt meget til en lur i dit dyrt indkøbte militærtelt. Men hovsa. Hvor er teltet? Og hvor er tasken med dine rende underbukser egentlig henne? Den ligger sgu nok hjemme i Bagsværd sammen med din sovepose og trangia-sæt. Du syntes godt nok også, at det virkede lige lovligt let at pakke grejet inden du tog afsted… Okay, det er måske et lidt søgt scenarie, men uanset hvad, behøver du aldrig mere at frygte det. Her kommer den benhårde og kontante pakkeliste til din campingtur, der gør, at du med ro i sindet kan putte grejet i bagagerummet og suse afsted på campingferie.

1) Telt

Først og fremmest må vi sige, at det absolut vigtigste er at have noget at sove i, så du slipper for at overnatte i den frie natur. Indrømmet, der skal gå meget galt, for at du decideret misser at få dit telt med, men det ville godt nok også være ærgerligt! OBS! Bemærk, at du ikke behøver at tage både telt med, hvis du har husket 1) campingvogn eller 2) autocamper.

2) Rygsæk

I den mere seriøse ende, så er en god og solid rygsæk et must på en campingtur. Heldigvis er der massevis af gode rygsækker, der kan det, de skal – nemlig at indeholde alt tænkeligt udstyr til en god vandretur. Men selvom du ikke er den store vandrer, så er en stor rygsæk med mange rum aldeles brugbar på en campingtur. Så er der plads til madpakke, pung, drikkedunk og hvad der ellers kan blive brug for på sådan en tur. Det er bestemt at foretrække, hvis du kan finde en rygsæk med et sejt camouflagelook, så du for alvor kan føle dig som en verdensmand på din campingtur.

3) Underbukser

Et absolut must på alle ferier, men særligt når du skal campere: underbukser! Det er altså ikke sjovt at opdage, at du mangler flere par rene rør på en campingplads i det sydlige Sverige. Heldigvis koster underbukser ikke alverden – heller ikke i udlandet. Men det kan være en fordel at huske et brugbart antal Calvin Klein eller Björn Borg. Også mere for dine medrejsendes skyld.

4) Sovepose

Når du nu har husket teltet, så er næste step at huske en sovepose, du kan putte ind i det. Derfor er den kære stofkube selvfølgelig et must. De færreste ville nok drømme om at krybe ind i en sovepose derhjemme i lejligheden, men af en eller anden grund findes der bare intet bedre, end en lækker stofpose at sove i.

5) Liggeunderlag

Nummer 5 på listen hænger i den grad med punkt 4! For nu har vi soveposen på plads. Godt så. Men de, der har prøvet det, ved godt, at der intet være findes end at ligge og sove i en våd sovepose. Her er liggeunderlaget en fantastisk opfindelse. Igen er det noget, som du skal bruge ufatteligt få gange i dit liv, men det er et uundværligt værn mod våde og klamme omgivelser, når du ligger og luner dig i teltet en halvkold og klam sommernat.

6) Trangia

Komforten er i top, fordi du har huske de foregående ting på listen, men du mangler stadig vigtige redskaber for at kunne få dig en fed campingtur. Et af de redskaber er et trangia-sæt, så du kan få lavet dig noget varm mad på bålet. For lad os være ærlige: Du er ikke rigtig campist, hvis du ikke kan forsøge dig selv med lidt selvlavet mad. En campingtur bliver hurtig rigtig lang og kedelig, hvis du skal spise saltkringler og chips til aftensmad alt for mange nætter i træk.

7) Kompas

Men har man virkelig brug for et kompas på en campingtur anno 2016’, tænker du. Nej. Men man er altså ikke en rigtig campist, hvis man ikke kan orientere sig om købmanden ligger i nord, syd, øst eller vest. Men er der ikke kompas indlejret i de fleste smartphones nu til dags’, tænker du. Jo. Men en rigtig campist bruger ikke smartphones til at undersøge, om han skal købe sin is i nord, syd, øst eller vest. Og så taler vi ikke mere om det…

8) Myggespray

Det er egentlig utroligt at myggesprayen først bliver bragt på banen som nummer 8. For alle, der har prøvet at sidde en hyggeligt aften i nær en dansk eller svensk skov uden myggespray ved, hvor fatal en fejl det er. Man kan fristes til at tro, at myggespray ikke virker, når man selvom, man har smurt det klistrede stads på sig, stadig sidder og klør i tre-fire myggestik dagen efter. Men når man så har prøvet at glemme sprayen og i stedet været tvunget til at klø i 18-19 myggestik, så glemmer man det ikke igen.

9) Cykler

Ikke alle vil være lige enige i denne niende ting på listen, men en cykel er altså helt fantastisk nærmest uanset, hvilken campingplads i Danmark, såvel som udladet, du befinder dig på. Der er bare forskel på at skulle gå og cykle fire kilometer til købmanden. Det kan godt være, at du fortæller dig selv, at dine ben fungerer ganske fint, men når du har slæbt vand, mad og snold i ustabile plasticposer i tilpas mange kilometer, så ville du ønske, at du havde en tohjulet at kunne trille afsted på.

10) Kort

Et sæt spillekort må og skal altså med på en campingtur. Det nytter bare ikke noget, hvis det irriterende skulle ske, og det regner et par dage, at du så ikke har et sæt spillekort at hive frem. Så er det altså lige meget, hvem du er afsted med. Der er bare ikke nok emner i verden til at diskutere to regnvejrsdage i træk. Så husk kortene. Og husk også det gode humør, når du bevæger dig afsted på en forhåbentlig fantastisk campingferie.

HOBBY

Top 10 ting en hver mand skal have i sin “Man Cave”

smoking

En Man Cave eller et drengeværelse er et specielt rum i lejligheden eller huset, der er præget af drengerøvs genstande og er et sted, hvor drengene i boligen kan have frirum og gøre, som de har lyst til alene eller sammen med deres drengerøvsvenner. Drengerøvsværelset bliver oftest brugt i en bolig, hvor kvinden har bestemte rum, hvor hun ligesom har magten og det sidste ord, der bliver drengeværelset, udnyttes af de mandlige køn i husstanden, som et sted, hvor de har magten fuldstændig, og kvinden ikke har noget at skulle sige og blande sig i.

Hvis du er interesseret i at lave din egen Man Cave, men er i tvivl om, hvilke ting du skal købe til at være i rummet, kommer her en top 10 over ting, et hver Man Cave burde råde over.

  1. Pokerbord

Pokeraftner er klassiske drengerøvsaftener, hvor konkurrencegenerne kan komme i kog, og hvor adrenalinen kan komme helt op at ringe. Der kan både blive spillet om rigtige penge, eller man kan spille for sjov med pokerjetoner. Pokeraftner anvendes ofte som god opvarmning til en drengetur i byen eller på et rigtigt kasino.

  1. Billardbord

Billardborde findes i mange forskellige former, farver og størrelser samt i mange forskellige kvaliteter. Billard er et perfekt, for drengerøve med et konkurrencegen, det er sindssygt nemt og enkelt at spille, alle kan være med, uanset størrelse og alder. Billard er et ideelt spil for en hyggeaften inden en god bytur.

  1. Bordfodboldbord

Bordfodboldborde findes i mange forskellige størrelser og materialer. Bordfodbold er et meget intenst spil, det går meget hurtigt og skaber altid en god stemning blandt fodboldglade drenge eller andre, der bare ikke kan lide at vinde og ikke at tabe.

  1. Dartskive

Dartskiver findes i mange forskellige slags. Der findes magnetiske dartskiver, så pilene ikke skader væggene, som skiven sidder på, hvis man ikke rammer papirskiver og de traditionelle elektroniske skiver. De findes alle sammen i mange forskellige pris- og kvalitetsklasser. Det anbefales, at du erhverver dig selv et skab eller en beskyttelses ring for at begrænse skaderne af de skæve pile. Med en god dartskive er du klar til den helt store drengerøvsturnering dartturnering. Dart er et meget traditionelt værtshusspil og er perfekt til at sætte en fest i gang.

  1. Airhockey borde

Airhockey borde findes i mange forskellige modeller, i mange pris- og kvalitetsklasser. Der findes Airhockey borde til privat-, institution- og professionelt brug, som er præet af fokuspunkterne størrelse og pris. Airhockey er et meget hurtigt spil, som giver et godt adrenalinkick, når du spiller med dine drengevenner.

  1. Bordtennisbord

Bordtennis er en meget populær sportsgren på verdensplan, og det gælder også i Danmark. Sporten er generelt domineret af den asiatiske den af verden, men vi har i lille Danmark også været repræsenteret på verdensklasseniveau med den danske bordtennisstjerne Michael Maze, som har vundet OL bronze, VM bronze og EM guld. Bordtennisborde findes forskellige lejligheder og dermed størrelser og priser. Bordtennisbordet er rigtig godt indhold til drengerøvsværelset, hvor der kan spilles turneringer med vennerne.

  1. Playstation 4

PlayStations nyeste skud på stammen fungerer på samme måde som deres seneste PlayStation 3 med forbedrede styresystemer og billedkvalitet. Playstation 4 har en virkelig unik god billedkvalitet virkelig, den bedste grafik, der nogensinde er set på spillemarkedet samt et meget forbedret styresystem, som har gjort ventetiden meget kortere, idet den nye PlayStation er blevet langt hurtigere end tidligere.

  1. Stort fladskærms tv

Med den nye PlayStation er et stort fladskærms tv et must. Fladskærms Tv’et vil nok hyppigst blive brugt til PlayStation spil, men Tv’et gør det også muligt at hygge med en god drengerøvs film eller en populær serie. Billedkvaliteten skal være god på Tv’et således at drengene får den bedste oplevelse ud af PlayStation 4’erens kvaliteter.

  1. Barskab

Ethvert drengerøvsværelse skal kunne til enhver tid holde en fest for drengevennerne. Derfor er et barskab et must på et drengerøvsværelse. Barskabet skal selvfølgelig indeholde en masse alkohol, som skal stå klar til at banke en fest op, hvilket også gør resten af indholdet på værelse en del sjovere at benytte.

  1. Højtalere

Ethvert drengerøvsværelse skal kunne til enhver tid holde en fest for drengevennerne. Derfor er et par store højtalere et must. Musik er lig med fest, og derfor kræver et drengerøvsværelse et par gode højtalere, som skal kunne spille huset op og banke en fest op.