LIVSSTIL

Elinstallationer og Børn – Sådan Holder du Familien Sikker

Sikkerhed

Der er ikke mange ting der kommer op på siden af, at sikre sine elektroniske enheder og installationer, når det kommer til at holde børnene sikre i hjemmet. Elektricitet er noget vi bruger hver eneste dag. Nogle gange glemmer vi, at selvom brugen af strøm føles helt naturligt for os, så er det stadig noget vi skal være opmærksomme på, når det kommer til at beskytte både vores børn og os selv. Her er et par grundlæggende ting du skal tænke over, når du skal børnesikre dit hjem.

 

Elektriske apparater nær vand skal altid være jordede

Alle elektriske stik inden for 3 meter af enhver vandkilde skal være jordede. Det betyder altså, at alle apparater der tilsluttes skal have tre ben, at stikkontakten skal kunne tage imod det tredje ben, og at det er korrekt tilsluttet jorden. Hvis der sker en kortslutning, vil den jordede forbindelse kunne redde dig fra både elektriske stød og risikoen for at noget brænder ned. Du kan ikke regne med, at den almindelige afbryder reagerer hurtigt nok – derfor skal der jordforbindelse til!

 

Trådløse stikkontakter

Det sikreste ville være, hvis du og dine børn aldrig var nødt til at komme i nærheden af en stikkontakt. Men hvordan skal dette kunne lade sig gøre, når elektricitet bliver brugt til stort set alting? Der skal såmænd bare noget mere teknologi til! I dag kan du nemlig få IHC wireless stikkontakter, som kan styres med fjernbetjening. Du kan altså tænde og slukke stikkontakterne, eller endda justere hvor kraftigt lyset skal være, uden at skulle i direkte fysisk kontakt med strømkilden!

 

Dæk hullerne i stikkontakten til

Du har sikkert set de forskellige slags plastikpropper man kan putte ind i stikkontakterne. De har spidser, der kan skubbes ind i en stikkontakt, ligesom man ville gøre med et ”rigtigt” stik fra et elektronisk apparat. Ved at fylde hullerne forhindrer man altså et barn i at indsætte en papirclips eller  andet ledende materiale, og derved sætte sig selv og andre i fare. Ulempen ved disse plastikpropper er, at børnene hurtigt lærer at trække dem ud af stikkontakten. Som alternativ kan du nu købe plastik-dæksler, der enten glider til siden, når du vil tilslutte en lampe, eller lukkes automatisk, når du fjerner en ledning. Fristelsen til at stikke noget i stikkontakten forsvinder altså helt, fordi hullerne er ude af syne. Desuden er nogle af disse dæksler lavet med så kraftige fjedere, at de er stærke nok til at forhindre, at småbørn åbner dem.

 

For at mindske risikoen for, at et barn kvæler sig selv i ledningerne til de mange apparater i hjemmet, skal du bruge ledningsforkortere til alle lamper og computerledninger, der er længere end nødvendigt. For at mindske risikoen for, at en baby ved et uheld bider ind i en tilsluttet ledning, så se om du kan klæbe ledningerne fast til noget, der gør dem sværere tilgængelige.