LIVSSTIL

4 måder software gør vores arbejde nemmere

no thumb

Der er mange både i Danmark og mange andre dele af verden, som er bange for, at de snart mister deres jobs, fordi maskiner måske kan gøre det bedre, hurtigere eller billigere. Om det giver mening af frygte den slags kan man diskutere, men her vil vi blot give dig et indblik i, hvad maskiner gør for os lige nu, som de færreste ville have lyst til at undvære eller forhindre.

I skolen fandt du jo nok ud af, at din lommeregner er hurtigere end dig til en helt masse udregninger. Der er selvfølgelig nogle ting, den ikke kan, men med de mere komplicerede lommeregnere er begrænsningen primært din evne til at bruge dem. Computere er blevet brugt til rigtig mange udregninger og lignende gennem tiden, og det gør de såmænd stadig på højeste plan. Der er sågar computere, der er blevet brugt til at lave matematiske beviser, der ville tage evigheder og måske endda livstider at udføre i hånden. Supercomputere er et andet eksempel på noget, der bliver brugt til at gøre udregninger hurtigere, så vores hjerner kan fokusere på mere komplekse.

En anden ting du måske fandt ud af i skolen er, at man kan få en computer til at læse højt. Det kommer jo nok helt an på, hvornår du startede i skole, men nu til dags bliver det blandt andet brugt i specialundervisningen til de børn, der har svært ved at læse. Der er måske en bedre chance for, at du har hørt om Siri til iOS, Iris til Android eller Amazon’s Echo – eller måske har du brugt Google Translate til at læse noget højt. Der er desuden læger, der bruger talegenkendelse til hurtigere at skrive patientjournaler og lignende.

Automatisering af processer er en af de mere åbenlyse måder, software gør vores arbejdere nemmere på. Her har vi blandt andet fabriksarbejde, der jo i en del år efterhånden har været domineret af maskiner, hvis man ser bort fra alle de sweat shops, der producerer meget af vores tøj. Der er dog også begyndt at være software, der for eksempel kan hjælpe os med at finde og opsummere information, vi leder efter på nettet. Det bliver især brugt inden for forskning, hvor det kan være nødvendigt at forstå essensen i dusinvis af videnskabelige artikler, men det bliver også brugt i f.eks. digital markedsføring, hvor agillic software er et godt eksempel på, hvor stor en forskel det rigtige software kan gøre.

Selvkørende biler har du jo nok hørt om, hvad enten det er fra Google, Uber eller nogle helt tredje. Måske er det primært de tilfælde, hvor det er gået galt, du har hørt om, men langt hen ad vejen er teknologien faktisk succesfuld. Det bliver sågar brugt i selvkørende busser i flere byer verden over.